West Highland White Terrier

Sygdomme

Generelt er racen sund og lider ikke af store problemer med arvelige sygdomme, men alle hunde kan blive syge. 

Kontakt altid din dyrlæge, hvis hunden bliver syg.

På denne side skriver vi lidt om nogle af de sygdomme, som er kendt for racen.

Mange mennesker spørger om, hvordan det ser ud med hudproblemer. Det er ikke normalt et problem, men kan selvfølgelig blive det.

En del hudproblemer starter med et ubehandlet loppeangreb. Når hunden klør sig meget, er det det første man skal undersøge og måske behandle for.

Fortsætter kløen, er det ikke en god idé bare at lade dyrlægen give kløestillende medicin. Dette er binyrebarkhormon, og vil skade hunden i det lange løb. Man skal ikke behandle symptomer, men prøve at finde årsagen til kløen.

Det er som regel en god idé at prøve at skifte foder. Man skal måske prøve flere fodertyper før man finder det rigtige, og hav lidt tålmodighed, for det hjælper ikke fra den ene dag til den anden.

Måske skal man helt væk fra tørfoderet og dets konserveringsmidler og til hjemmelavet foder. Dette kan man finde mange vejledninger til på nettet.

Måske er løsningen i virkeligheden bare, at hunden trænger til at blive trimmet.

En anden sygdom, som af og til ses hos westien er den såkaldte CMO, Craniomandibulær osteopathy.

Sygdommen består af en kalktilvækst på underkæben, oftest i leddet i den ene eller i begge sider.

Det ses normalt omkring 4- 6 mdr.s alderen, og det giver stærke smerter, som ofte forveksles med tandsmerter i forbindelse med tandskiftet.

Hvalpen bliver stille og vil ikke spise, fordi det gør ondt at tygge. Forsøger man at åbne munden på hvalpen, skriger den af smerte. Sunde hvalpe vil også vride sig, men det er mest fordi de ikke vil holdes fast.

Det gode er, at når dyrlægen har stillet diagnosen, så kan hvalpen behandles, og den bliver som regel helt rask. Hos en voksen hund, kan det ikke engang ses på et røntgenbillede.

Det er en sjælden sygdom, men den er arvelig, og bæres af et recessivt gen. Det vil sige at begge forældre skal være bærere for at den udvikler sig.

Mange dyrlæger har aldrig set sygdommen, men hunde, som har haft den bør naturligvis udelukkes fra avlen.

En anden sygdom, som kan ses hos westien og flere andre små hunde, er Calvé – Legg - Perthes.

Sygdommen opstår hos hvalpe omkring 4-12 mdr.s alderen. Man har en sund og rask hund, og lige pludselig nægter den at støtte på det ene bagben. Man holder den normalt i ro et par dage, men når det ikke hjælper, må dyrlægen se på det. Ved et røntgenbillede kan det fastslås, om hvalpen lider af Calvé - Legg – Perthes. Lårhovedets kugle er begyndt at nedbrydes på grund af svaghed i blodforsyningen, og hvalpen får smerter.

Behandlingen består af operativ fjernelse af lårhovedet, og hvalpen kan komme til at gå helt normalt.

Der har længe været diskussion om hvorvidt lidelsen var arvelig. Jeg har set et tilfælde og hørt om flere, og i alle tilfælde har der været tale om fald fra borde, trapper ell. Lign. Forud for sygdommens start.

Forebyggende er det nok klogt at holde øje med hvalpens færden og for en sikkerheds skyld undlade at avle på angrebne hunde.  

Der findes en del andre sygdomme, som vores hunde kan blive angrebet af, men de fleste kan forebygges med vaccination. Tal med dyrlægen om det.

Udskriv denne side